Jeg har haft en sejers-agtig-fornemmelse i maven det sidste døgns tid. Rejsen til New Zealand var nærvepirrende på mange måder, specielt fordi det var grænseoverskridende for mig at skulle gi’ slip på alt hvad der hed planlægning. Fiji derimod har været impulsiv lige fra da jeg klikkede “Betal”, til her hvor jeg i skrivende stund sidder, og dét uden den mindste uro i maven! Jeg føler at jeg har rykket mig meget, og det var trods alt dét jeg (blandt andet) tog ud for at gøre – udvikle mig selv.

Dette kapitel bør hedde “Med glimt i øjet”, for jeg er overbevist om at dét er grunden til at jeg kom så godt fra start. Find overskud til at forære et smil væk, og du vil få tredobbelt igen.

Det startede allerede inden jeg havde forladt lufthavnen.. jeg smilte til security-manden ved scanneren og han kvitterede med et “nice vacation broh” uden et så meget som et kig på rygsækken med min kæmpe-dolk i. Det samme smil blev testet ved udgangen da jeg købte et nyt prepaid sim-kort: damen smilte tilbage og informerede at jeg ikke skulle betale mere end $15 for en taxa til centrum. Jeg nåede dog aldrig hen til taxierne før jeg blev tilbudt et gratis lift af en buschaufør der skulle til et hostel i centrum. Da de andre(betalende) i bussen ikke lyttede efter, viskede han til mig at der var et billigere hostel lige ved siden af det vi var på vej til. Jeg var taknemlig og tippede ham hvad der svarer til 30 kr. De var dog godt givet ud eftersom han hjalp mig med at reducere min overnatning med 60 kr. et øjeblik efter. Gi’ en smule, og du får tredobbelt igen – i hvert fald på Fiji 😉