På vejen til Queenstown

Jeg er nået til Queenstown, New Zealands adventure-by, men mere om det senere! For at summere op har jeg siden Blackball været i byerne Greymouth, Franz Josef og Wanaka. Herunder et godt billede af Franz Josef.

Af de tre er Wanaka min klare favorit, og umiddelbart den mest charmerende by jeg har været i til dato. Synd jeg ikke har et billede der viser det ordentligt. I Wanaka tog gutterne og jeg et par timer i kajak på søen. Fra en lille ø 45 min. ude, havde vi en fantastisk udsigt til Mount Alta og resten af området omkring Wanaka.

På vej til Queenstown slog vi et smut ind forbi A.J. Hackett’s center ved Kawarau Bridge, verdens første kommercielle bungy. Centeret virker også som PR-studie, så vi blev forevist videoer af diverse bungy jumps. Vi blev lovet 200 kroners rabat hvis vi var 10 der meldte os, så nu er mit Nevis Bungy(verdens 3. højeste) på 134m bestilt – og nåå ja, jeg tar’ afsted om 30 min. 😀