Tirsdag formiddag mødte jeg en fyr på Nadi’s strand. Han havde en lejebil, og tilbød at vi kunne dele benzinudgifterne ved en tur syd på. Da vi var nået halvvejs tankede vi op, og aftalen var at jeg skulle betale. Jeg gloede noget da jeg så beløbet var hvad der svarer til 300-400 kr., for så længe havde vi ikke kørt. Han indvilligede til at tilbagebetale ved slutningen af turen hvis det viste sig at være for meget.

Ved tilbagekomsten regnede jeg sammen at jeg kun skulle have betalt hvad der svarer ti 50 kr. og forstod at han prøvede at snyde mig. Jeg kaldte op til politiet, men han rev min iPhone ud af hånden på mig. Da det gik op for ham at jeg ikke havde i sinde at lade ham slippe afsted med det, overgav han sig og vi kørte til hans sted i Lautoka for at få min penge.

Det var dog alt sammen det pure opspind, for efter en lang gåtur indtil Lautokas små (og på det tidspunkt mørke) gader slap han fra mig. Tilbage stod jeg i en – i politiets øjne – meget farlig getto uden telefon, og uden at vide hvor jeg egentlig var. Jeg bankede på døren hos en familie med børn, og de hjalp mig til politistationen, hvor jeg indgav rapport.

Efter at have kørt med politiet rundt i byen i lang tid for at lede efter ham, kørte de mig de 30 km. tilbage til Nadi. Hold da kæft en oplevelse!